Krigsefekter stjålet fra Historisk museum
Moderators: Stutzpunkt, KOS
Triste saker. At ting til og med ikke er sikkert innelåst på museum er bare trist.
-
Jon-Vegard
- Posts: 1321
- Joined: 17 Apr 2008 11:46
Hele denne saken virker noe merkelig syns jeg!
Mvh.
Jon-Vegard
Jon-Vegard
Mange slike museer er alt for naive,kjeltringer vet å oppsøke steder der de kan naske til seg ting uten at noen ser det.Slike ting bær være låst inne i en glassbeholder med alarm ,evt låst inne i et verdi skap,der kun bilder ligger fremme.
-
mikedenmark
- Posts: 17
- Joined: 20 Aug 2014 13:04
I Danmark har der også været museumstyverier.
Der er flere årsager til at det kan ske.
Små museer tænker slet ikke værdi eller sikkerhed når de udstiller eller låner til udstillinger.
Det er lidt ligesom at udstille på det lokale bibliotek. De bliver normalt vildt overraskede, når man spørger til deres forsikringsordning.
Større museer ved ikke hvor dyre ting fra 2. verdenskrig kan være, og tænker derfor heller ikke sikkerhed.
Et glansnummer her var et lokalt dansk museum der lånte papirer og effekter af en søn til en dansk SS-frivillig.
2 døgn senere var det væk. Et vindue havde fået lov til at stå åbent om natten, og montren var angiveligt ikke aflåst.
En kendt tyv (nu afdød) af militærting besøgte udstillingen dagen før. Politiet tog ham ind til afhøring men han nægtede alt.
Det er ofte akademikere, der er ansat på museerne, og et eller andet sted i deres uddannelse lærer de, at de ikke må interessere sig for den kommercielle værdi af de udstillede genstande. Det gør det umuligt for dem overhovedet at bedømme risikoen for indbrud.
De skal jo fokusere på genstandene og formidlingen. Ikke onde handelsinteresser.
Et eksempel er her H.C.Andersen Museet i Odense. De havde en smuk samling af sjældne originale papirklip, lavet af H.C.Andersen selv. Og gjorde en dyd ud af ikke at ville tale om hvad man kunne sælge sådan nogle for. En mørk nat lærte de så, at den slags HAR en værdi, en HØJ værdi.
I dag er alt på museet topsikret, men de mistede dengang for næsten en halv million kroner ting på en nat. Aldrig fundet igen.
Museumsfolk burde have kurser i vurdering. Både for at de kan forstå hvilke markedskræfter, de er oppe imod, hvis de vil købe ting til museet, og fordi de først kan træffe beslutninger om sikring, og forsikring, når de kender værdien af museets samlinger.
Hvert tyveri vækker lidt flere, men der er meget langt igen, før danske museer begynder at nærme sig rationel adfærd.
Der er flere årsager til at det kan ske.
Små museer tænker slet ikke værdi eller sikkerhed når de udstiller eller låner til udstillinger.
Det er lidt ligesom at udstille på det lokale bibliotek. De bliver normalt vildt overraskede, når man spørger til deres forsikringsordning.
Større museer ved ikke hvor dyre ting fra 2. verdenskrig kan være, og tænker derfor heller ikke sikkerhed.
Et glansnummer her var et lokalt dansk museum der lånte papirer og effekter af en søn til en dansk SS-frivillig.
2 døgn senere var det væk. Et vindue havde fået lov til at stå åbent om natten, og montren var angiveligt ikke aflåst.
En kendt tyv (nu afdød) af militærting besøgte udstillingen dagen før. Politiet tog ham ind til afhøring men han nægtede alt.
Det er ofte akademikere, der er ansat på museerne, og et eller andet sted i deres uddannelse lærer de, at de ikke må interessere sig for den kommercielle værdi af de udstillede genstande. Det gør det umuligt for dem overhovedet at bedømme risikoen for indbrud.
De skal jo fokusere på genstandene og formidlingen. Ikke onde handelsinteresser.
Et eksempel er her H.C.Andersen Museet i Odense. De havde en smuk samling af sjældne originale papirklip, lavet af H.C.Andersen selv. Og gjorde en dyd ud af ikke at ville tale om hvad man kunne sælge sådan nogle for. En mørk nat lærte de så, at den slags HAR en værdi, en HØJ værdi.
I dag er alt på museet topsikret, men de mistede dengang for næsten en halv million kroner ting på en nat. Aldrig fundet igen.
Museumsfolk burde have kurser i vurdering. Både for at de kan forstå hvilke markedskræfter, de er oppe imod, hvis de vil købe ting til museet, og fordi de først kan træffe beslutninger om sikring, og forsikring, når de kender værdien af museets samlinger.
Hvert tyveri vækker lidt flere, men der er meget langt igen, før danske museer begynder at nærme sig rationel adfærd.